Kort svar: Et fritstående drivhus kræver som udgangspunkt ikke byggetilladelse, så længe det samlede areal af alle sekundære bygninger på grunden – drivhuse, skure, carporte, garager og overdækkede terrasser – er højst 50 m². Drivhuset skal dog stadig overholde reglerne om afstand til skel, højde og bebyggelsesprocent, og det skal registreres i BBR. Bygges drivhuset sammen med huset, kræver det altid byggetilladelse.
Herunder gennemgår vi reglerne én for én, så du ved, om du kan bygge frit, eller om du skal søge via Byg og Miljø – uanset om du drømmer om et lille væksthus eller et stort orangeri.
De 50 m² er et samlet tal for alle sekundære bygninger på grunden – ikke kun det nye drivhus. Mange glemmer at tælle de eksisterende bygninger med.
Eksempel 1: Har du en dobbeltcarport på 35 m² og et redskabsskur på 10 m², er der kun 5 m² tilbage. Bygger du et drivhus på 12 m², kommer du op på 57 m², og så skal du søge byggetilladelse.
Eksempel 2: Har du et brændeskur på 15 m² og et cykelskur på 10 m², kan du bygge et drivhus på op til 25 m² uden at søge – hvis reglerne om højde og afstand er overholdt.
Start med at tjekke dine BBR-oplysninger, så du kender det præcise udgangspunkt. Reglerne er de samme for andre småbygninger – læs også om byggetilladelse til skur, overdækket terrasse og carport.
Placerer du drivhuset mindst 2,5 meter fra naboskel og sti, gælder de almindelige højdegrænser for bebyggelse på grunden og eventuelle bestemmelser i lokalplanen.
Vil du bygge tættere på skellet, skal drivhuset opfylde alle disse krav:
Står der allerede en carport på 6 meter i skel, må et nyt drivhus i skel altså højst være 6 meter langt. Et drivhus er ofte af glas hele vejen rundt, så spørg kommunen, før du placerer det tæt på skel.
Sommerhuse har strammere regler: Her må sekundære bygninger ikke placeres nærmere end 2,5 meter fra skel, og mellem 2,5 og 5 meter gælder særlige betingelser.
Et fritstående drivhus er sekundær bebyggelse og hører under 50 m²-reglen.
Et drivhus eller orangeri bygget sammen med huset – fx under samme tag eller på husets bærende konstruktion – regnes ikke som sekundær bebyggelse. Det kræver altid byggetilladelse, uanset størrelsen, fordi kommunen skal se, at byggeriet lever op til kravene til konstruktion og brand.
Til ansøgningen skal du bruge tegninger og evt. dokumentation for konstruktionen. Vi laver det samlede myndighedsprojekt, og med vores 3D-visualisering kan du se drivhuset sammen med huset, før du bygger. Se fx hvordan vi tilføjede nye kvadratmeter med respekt for det eksisterende i vores sommerhustilbygning.
Bebyggelsesprocent. Selv om drivhuset ikke kræver tilladelse, må grundens bebyggelsesprocent ikke overskrides. Grænsen er som udgangspunkt 30 % for fritliggende enfamiliehuse, 40 % for rækkehuse og 15 % for sommerhuse. Du må trække de første 50 m² sekundære bygninger fra – for rækkehuse og kædehuse dog kun 20 m².
Lokalplan og servitutter. Tjek altid lokalplanen for din adresse og eventuelle tinglyste servitutter. De kan stille krav til placering, materialer og taghældning og går forud for de generelle regler. Skal du købe bolig med drømmen om et orangeri, kan vi vurdere mulighederne i vores køberrådgivning.
Landzone. Ligger ejendommen i landzone, kræver nyt byggeri normalt landzonetilladelse. Efter planlovens § 36 kan du dog opføre et drivhus på højst 50 m² uden landzonetilladelse, når det bygges i tilknytning til et eksisterende enfamiliehus eller sommerhus. Er drivhuset større eller placeret væk fra husets øvrige bygninger, skal du søge – og så kan sagen tage længere tid, fordi naboerne ofte høres. Vi har håndteret dialogen med kommunen i mange sager, fx ved ombygningen af et vinkelhus i Ringsted.
Husk BBR. Også når drivhuset ikke kræver byggetilladelse, skal du registrere det i BBR med materiale og areal. Forkerte BBR-oplysninger kan give problemer ved salg og ved forsikringsskader.
Brug drivhuset til det, det er. Et drivhus er beregnet til kortvarigt ophold. Vil du bruge det som ekstra værelse eller hjemmekontor, skal det godkendes til beboelse – og så er en rigtig tilbygning ofte den bedre løsning. Se fx vores tilbygning i sort thermowood i Hvidovre og hvad en tilbygning koster.
Kontakt Arkitekt 365 allerede i dag og få et uforpligtende tilbud på dine arkitekttegninger, uanset om du skal bruge hjælp til byggetilladelse, tilbygning, nybyggeri eller sommerhus.
Ring til os på 36 21 33 98, benyt kontaktformularen, eller brug vores prisberegner for at se, hvad dit projekt vil koste.
Hos Arkitekt 365 får du en arkitekt, der leverer hurtige resultater, fair priser og professionel rådgivning – så du kan komme godt fra idé til færdig byggetilladelse.
Hvor stort et drivhus må jeg bygge uden byggetilladelse?
Det samlede areal af alle sekundære bygninger på grunden, inklusive drivhuset, må være højst 50 m². Har du allerede carport og skur, skal de tælles med.
Skal et orangeri have byggetilladelse?
Et fritstående, uopvarmet orangeri følger de samme regler som et drivhus. Bygges det sammen med huset, eller skal det opvarmes og bruges som opholdsrum, kræver det byggetilladelse.
Må jeg bruge drivhuset som hjemmekontor?
Nej, ikke uden videre. Et drivhus er sekundær bebyggelse til kortvarigt ophold. Skal det bruges som opholdsrum, skal det godkendes til beboelse og leve op til kravene til bl.a. isolering og lofthøjde.
Skal drivhuset registreres i BBR?
Ja. Alle bygninger skal registreres i BBR, også når de ikke kræver byggetilladelse. Det er dit ansvar som ejer, at oplysningerne er korrekte.
Hvad koster en byggeansøgning til et drivhus?
Hos Arkitekt 365 koster tegninger og ansøgning typisk omkring 19.000 kr. Dertil kommer kommunens gebyr. Se mere i Hvad koster en byggetilladelse? eller brug vores prisberegner.
Hvor lang tid tager sagsbehandlingen?
Det varierer meget fra kommune til kommune – fra få uger til flere måneder. Vi leverer tegningerne på 5 arbejdsdage, så ansøgningen hurtigt kan komme af sted.
Skal jeg spørge naboen om lov?
Nej, ikke hvis byggeriet overholder bygningsreglementet og lokalplanen. Kræver projektet dispensation, sender kommunen sagen i nabohøring.
